Rekordmange grænsehindringer løst første halvår: A-kasse, kørekort og arbejdspraktik i fokus

I første halvår af 2018 er ni forskellige grænsehindringer blevet løst, som særligt kommer grænsearbejdere til gode i form af nye A-kasse-regler. Foto: News Øresund – Jenny Andersson

Danskere, der arbejder i Sverige og er medlem af en svensk A-kasse, skal ikke længere risikere at miste retten til dagpenge, hvis de for eksempel vender hjem og starter nyt job i Danmark. Det er én blandt ni løste grænsehindringer, som Grænsehindringsrådet i år har sat to streger under.

Norden skal være den mest integrerede region i verden. Sådan lød ambitionen fra Lars Løkke Rasmussen (V) og resten af de nordiske landes statsministre for blot to år siden.

Og nu tager landene endnu et skridt i den retning ved at komme en række grænsehindringer til livs. Det drejer sig om i alt ni løste grænsehindringer i det første halvår af 2018 – en hidtil uset rekord, fortæller Claes Håkansson, Nordisk Ministerråds seniorrådgiver på grænsehindringsområdet, til News Øresund.

I et dansk perspektiv er spørgsmålet om svensk A-kasse et af de vigtigste spørgsmål, der deler sig i to hindringer. I Sverige forholder det sig nemlig sådan, at man skal have 12 måneders uafbrudt medlemskab af en A-kasse for at opnå retten til dagpenge – også kendt som indkomstrelateret understøttelse. Starter man herefter nyt job, for eksempel i Danmark, skal man tilmelde sig en ny, dansk A-kasse.

Her opstår den første hindring. For glemmer man at tilmelde sig den danske A-kasse, opfatter den svenske A-kasse det som et brud i medlemsperioden, idet den svenske A-kasse ikke dækker danske arbejdspladser. Det betyder, at man ikke længere har mulighed for at benytte ens optjente dagpengeret i Sverige og i stedet kun har ret til en lavere ydelse i form af kontanthjælp. Det er nu blevet løst blandt andet med inspiration fra de danske A-kassers otte-ugers-regel, viser Grænsehindringsrådets årsrapport.

Den løsning har også haft indvirkning på andre områder i A-kassesystemet, hvor arbejdstagere for eksempel har mistet deres dagpengeret som følge af tilmeldelse til forkert A-kasse. Tag for eksempel Herman, en dansker, der bor i Sverige og arbejder i Danmark. Han tjener 30.000 kroner om måneden og betaler 443 kroner om måneden til sin danske A-kasse. En dag mister Herman sit arbejde og henvender sig straks hos en svensk A-kasse.

Desværre tilmeldte han sig en forkert A-kasse, og henvises med det samme til den korrekte. Det går der et par dage med, og nu er der opstået et længere brud i medlemsperioden, og derfor har Herman mistet sin dagpengeret. Det svarer til at gå fra en dagpengesats på 20.000 svenske kroner om måneden til i stedet at modtage en kontanthjælpsydelse på cirka 8.000 svenske kroner om måneden – et samlet tab på knap 12.000 svenske kroner om måneden. Det er nu blevet løst blandt andet med otte-ugers-reglen samt ved at sørge for bedre og mere tilgængelig information om tilmelding til korrekt A-kasse, viser rapporten.

Derudover har Danmarks tidligere repræsentant i Grænsehindringsrådet, Kim Andersen, prioriteret at harmonisere de danske regler vedrørende udenlandske kørekort med resten af de nordiske landes regler. Danmark er nemlig det eneste nordiske land, hvor udenlandske kørekort udstedt før 19. januar 2013 kun har to års gyldighed, selvom der på kørekortet står 15 års gyldighed. At Danmark har en særregel, der afviger fra resten af de nordiske lande, står på tværs med ambitionen om Norden som verdens mest integrerede region. Derfor valgte den danske regering at stryge særreglen 1. maj 2018.

Danmarks nuværende repræsentant i Grænsehindringsrådet, Bertel Haarder (V), der også er medlem af Nordisk Råd, ser frem til det videre arbejde med Grænsehindringsrådet, hvor han vil prioritere at gøre det nemmere for norske SOSU-assistenter at få arbejde i Danmark:

– Der skal være fri adgang for norske SOSU-assistenter til danske hospitaler og plejehjem. Jeg blev opmærksom på denne grænsehindring, fordi en norsk kvinde, der var gift med en dansk mand, flyttede til København, hvor hun ikke kunne få job som SOSU-assistent, selvom hun har en norsk SOSU-uddannelse. Der mangler man så et kursus i medicinhåndtering – og der er mit krav til sundhedsministeren: Giv fri adgang til alle norske SOSU-assistenter, der har taget et kursus i medicinhåndtering, siger Bertel Haarder til News Øresund.

Derudover vil han også arbejde på at få løst problemerne med nordiske identitetssystemer, hvor man som dansk indehaver af et svensk sommerhus for eksempel ikke har et svensk personnummer, siger han. Et svensk personnummer er blandt andet nødvendigt for at tegne TV-abonnement. En løsning på dette ”ville være en revolution”, tilføjer Bertel Haarder.

(News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)

Fakta – Andre løste grænsehindringer

Udover de tre nævnte grænsehindringer er yderligere seks blevet løst. Det drejer sig om aldersgrænsen på svenske A-kasser, arbejdspraktik i løbet af studietiden i et andet nordisk land og bistand ved patientrejser mellem Norge og Finland/Sverige.

Norske og islandske regler vedrørende førerhunde er blevet ensartet med danske, svenske og finske regler, mobile fødevarelokaler anerkendes nu af Finland som et godkendt grænsekontrolsted for import af fødevare og slutteligt anerkender Sverige og Finland nu forældreskaber, hvor forældrene er af samme køn.

Kilde: Grænsehindringsrådets årsrapport og interviews med rådets medlemmer.