Dansk byggeri: Bättre tillgång till information är viktigare än gemensamma byggregler

De nordiska ländernas beslut om att jobba för gemensamma byggregler är ett steg i rätt riktning för danska byggföretag, men det finns fortfarande andra och större utmaningar att ta tag i, anser branschorganisationen Dansk Byggeri. Foto: News Øresund – Johan Wessman

De nordiska ländernas beslut om att jobba för gemensamma byggregler är ett steg i rätt riktning för danska byggföretag, men det finns fortfarande andra och större utmaningar att ta tag i – så som att skapa enklare tillgång till relevant information om att arbeta i utlandet. Det menar branschorganisationen Dansk Byggeri.

– Det finns mycket outnyttjad potential i Norden. Långt fler företag, arbetstagare och personer hade kunnat flytta till eller arbeta i ett annat nordiskt land om det inte hade varit så krångligt. Och därför arbetar vi också för att göra det enklare, säger Anita Kurowska Larsen, som jobbar på Dansk Byggeris internationella avdelning, till News Øresund. Där vägleder hon danska och utländska medlemsföretag i att starta verksamhet i utlandet.

Hon uppfordrar beslutsfattarna att göra det enklare att få tillgång till relevant information om att bedriva verksamhet i utlandet, i stället för att fokusera på tekniska byggregler. Det kan exempelvis vara i form av en hemsida där all information finns samlad, så att både företagare och rådgivare kan orientera sig bland olika regler och lagar.

Hvert land har nemlig deres eget sæt af regler for konstruktion af bygninger, tunneller, broer og lignende. På den måde kan det være svært at finde ud af, hvilke regler man skal forholde sig til, og derfor har de nordiske lande, på nær Danmark, underskrevet en erklæring om at skabe fælles byggeregler.

– Det er min opgave at vejlede virksomheder, der skal byde på opgaver i udlandet. Derfor kommer jeg meget tit i berøring med de forskellige regelsæt, de skal forholde sig til – og her er de tekniske byggeregler én brik i puslespillet.

Hun påpeger, at de tekniske byggeregler kun er én af brikkerne i det store puslespil af forskelligartede regelsæt. Der er for eksempel også forskel på skatte- og momsregler fra land til land, hvilket i langt højere grad er grund til irritation blandt Dansk Byggeris medlemsvirksomheder, end de tekniske byggeregler er det, fortæller Anita Kurowska Larsen. Derudover er der også en lang række administrative spørgsmål, man først må have svar på, før man kan sende en virksomhed til udlandet:

– Når virksomhederne tager medarbejdere med til udlandet, hvor skal de så registreres henne? Hvilket sikkerhedskort skal de have? Og vil medarbejdernes kvalifikationer blive anerkendt i det pågældende land? Og hvad med gravemaskinen og kranen? Kan man bare tage dem med? spørger Anita Kurowska Larsen retorisk, som dog fremhæver, at overstatslige organer som EU og Nordisk Ministerråd på nuværende tidspunkt arbejder på at skabe fælles regler, eller i det mindste bedre information.

– Det er frygtelig svært at finde ud af alle de her ting, tilføjer hun.

Dansk Byggeris medlemsvirksomheder spørger oftest om vejledning til at udføre byggeopgaver i Norge, Sverige og Tyskland, og derfor har Dansk Byggeri formuleret specifikke vejledninger for de enkelte lande. Alene den svenske version, Sverigesvejledningen, er over 23 sider lang og indeholder 39 forskellige punkter, som virksomhederne skal tage højde for, når de vil tage byggearbejdet til Sverige.

– Når vi spørger vores virksomheder, hvad de oplever som deres største problem, er det de administrative byrder, siger Anita Kurowska Larsen.

Derudover bliver det også svært for transportministrene at skabe et fælles byggeteknisk regelsæt for de nordiske lande, da regelsættene udspringer af den traditionsbundne byggekultur, der er i området, mener Anita Kurowska Larsen. På den måde vil det ikke altid give mening at skabe fælles regler, selvom ideen i sig selv er nobel, siger hun.

– Det strander meget hurtigt i en teknisk diskussion om, hvilken målemetode der er bedst. I visse situationer kan der også være objektive grunde til at tilpasse produktet, som for eksempel da en af vores vinduesvirksomheder skulle sælge sine vinduer i Norge. De skulle installere dem højt oppe i fjeldene, langt højere end de kommer i nærheden af i Danmark, og så blev de udsat for et andet tryk og et anderledes klimatisk forhold, hvilket gjorde, at virksomheden måtte tilpasse vinduet for at modstå de nye forhold, siger hun.

– Derfor giver det ikke altid mening at skære alt over én kam, tilføjer hun, som dog understreger, at erklæringen stadig er et skridt i den rigtige retning. For det giver rigtig god mening at harmonisere fremadrettet, så nye regler og standarder bliver ens i hele Norden, siger hun.

(News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)