Dansk-svenskt utbildningsavtal för läkare kritiseras av Läkarföreningen

Det nya dansk-svenska avtalet innebär att 54 läkare från Region Skåne får sammanlagt 324 månaders utbildning i intensivvård och anestesi i Danmark, vilket motsvarar sex månader per person. Samtidigt kommer 20 danska läkare att få sammanlagt 300 månaders utbildning på en akutmottagning i Region Skåne, vilket motsvarar 15 månader per person. Det nya avtalet mellan Region Skåne och Region Själland börjar gälla 2016 och ska enligt planerna löpa fram till 2028.

Bakgrunden till avtalet är att Region Skåne satsar på akutläkare som en egen specialitet men saknar praktikplatser och därför har svårt att få slutföra utbildningen av sina egna läkare. Region Själland saknar läkare till sina akutmottagningar.

Uenighed omkring fremtiden for de danske læger som benytter aftalen, fremhæver imidlertid en mulig ny grænsehindring for Øresundsregionen – og mellem Danmark og Sverige generelt.

Hos Lægeforeningen mener man, at Region Sjælland med aftalen vil kunne stavnsbinde de danske læger, som eventuelt ville gøre brug af aftalen og tage til Sydsverige for at uddanne sig. Kritikken går på, at eftersom specialiseringen i akutmedicin ikke er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed i Danmark, så vil de danske læger med en svensk akutspecialisering, få svært ved at finde arbejde i Danmarks øvrige regioner – som specialiseret læge. Noget som Jens Stenbæk imidlertid ikke er bange for.

”Jeg er ret sikker på at de bliver en efterspurgt faggruppe fremover, da vi kan se at vi mangler læger med denne specialistkompetence på vores akutmodtagelser. Og lige nu er vi nødt til at gøre brug af vores almene læger på akutmodtagelserne, så jeg er sikker på at de bliver en efterspurgt faggruppe” siger Jens Stenbæk til News Øresund.

I forhold til Mads Skippers synspunkt henviser han til en nordisk aftale, der gør det muligt for læger med en specialisering fra et nordisk land, at arbejde i samtlige andre nordiske lande med den pågældende specialisering.
”Vi har et nordisk samarbejde, hvor man accepterer hinandens godkendelse af specialer. Hvis det er et speciale som er godkendt i Sverige eller Norge, så kan man også praktisere i Danmark. Vi gør brug af en aftale som gælder for alle nordiske lande” siger Jens Stenbæk.

Formanden for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning, Mads Skipper, står imidlertid fast på sit synspunkt. Han medgiver, at det er korrekt at de nordiske lande anerkender hinandens lægespecialer, når de eksisterer i begge lande. Men da akutmedicin ikke findes i Danmark, anerkender Styrelsen for Patientsikkerhed ikke speciallæger fra Sverige med den uddannelse, oplyser han. Det betyder derfor fortsat, at de læger som bliver speciallæger i akutmedicin i Sverige, ikke kan få en dansk speciallægeanerkendelse.
”Dette betyder, at de ikke kan blive ansat som overlæger og speciallæger. De kan godt blive ansat under ”lignende” vilkår, men dette er helt op til den pågældende region. Og dermed risikerer de at blive stavnsbundet i Region Sjælland, med mindre de øvrige regioner gør det samme som Region Sjælland” siger han til News Øresund.

Samtidigt understreger Mads Skipper, at de uanset hvad, ikke kan blive ansat under overlægeoverenskomst i Danmark.

Den myndighed som afgør hvilke lægespecialer som godkendes i Danmark er Styrelsen for Patientsikkerhed. Ifølge dem har både Jens Stenbæk og Mads Skipper delvist ret. I en mail til News Øresund meddeler Styrelsen for Patientsikkerhed, at der ikke er noget problematisk i forhold til at Region Skåne og Region Sjælland har indgået en aftale omkring uddannelse af læger, og at Region Sjælland efterfølgende ansætter disse. Samtidigt understreger Styrelsen for Patientsikkerhed, at den svenske specialisering i akut medicin ikke findes i Danmark og at der derfor kan være nogle problematikker i forhold til ansættelsen af læger med den svenske specialisering – blandt andet at den pågældende læge ikke må kalde sig speciallæge i akutmedicin på danske hospitalsafdelinger. 

Ifølge formanden for Regions Skånes sundhedsudvalg, Anna-Lena Hogerud (S), så er aftalen fleksibel i forhold til eventuelle problemstillinger undervejs.
”Aftalen er konstrueret således, at man undervejs, hvis der skulle opstå et problem eller komplikationer, kan diskutere dem og i så fald ændre på aftalen, hvis behovet opstår” siger hun. (News Øresund – Joakim Jensen)

Fakta: Styrelsen for Patientsikkerhed henviser til Overenskomst for Læger

Styrelsen for Patientsikkerhed henviser i forbindelse med deres svar til News Øresund til Overenskomst for Læger, hvori det ved §1 stik. 5 hedder, at:

”ansættelse som overlæge forudsætter, at lægen af Sundhedsstyrelsen er meddelt tilladelse til at betegne sig som speciallæge, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007.

I ganske særlige tilfælde kan der ansættes overlæger, der ikke opfylder ovenstående krav”.